Home Kalender RESTORATIV YOGA & KLANG

RESTORATIV YOGA & KLANG

INDHOLD
Restorativ Yoga og lydhealing supplerer hinanden godt, da begge kan skabe kontakt til dybere lag i kroppen, forløse stagneret energi og balancere nervesystemet.

Restorativ Yoga er en praksis, hvor du ligger ned i støttede stillinger, så kroppen kan læne sig ind i tyngdekraften. Du har god tid og dit eget space til at lade kroppen søge afspænding og ro – og når kroppen mærker støtten og roen begynder den dybe restitution og regenerering både muskulært, i fordøjelsen, tankerne, nervesystemet osv.

Klang er et helt blidt lydunivers, hvor du “bades” i et lydtæppe af toner, klange og vibrationer. Ud over det magiske ved de mange toner i rummet, som kan guide dig dybere ned i kroppens lag, så vil vibrationerne fra lydene forplante sig igennem kroppens væsker og understøtte en “udrensningsproces” af ubalancer i kroppen.
Lyd kan desuden sætte gang i kroppens endorfiner, og medvirke til en letheds – og lykkefølelse.

Under hele workshoppen vil Tina-Marie holde rummet og støtte dig med blide toner fra hendes mange instrumenter med hver deres særlige klange. Og Kirstine guider den Restorative Yoga, hjælper dig med at støtte kroppen og søge roen. Hun bruger desuden sine hænder til blide healende berøringer (dette er valgfrit, hvis du har mere brug for at ligge i fred)

UNDERVISERE
Tina Marie fik sin første lydhealing for ca. 8 år siden i Indien i en periode, hvor hun var meget stresset. At lytte til tonerne hjalp hende med at slippe tankemylderet og hun mærkede sin krop for første gang i lang tid. Denne oplevelse vakte en interesse for lydhealing, og det blev hurtigt hendes største passion. Tina Marie er taknemmelig over, at hun nu på 6. år videregiver de positive effekter af lydhealing til andre.

Kirstine er vaskeægte nørd indenfor Restorativ Yoga og har på egen krop oplevet hvordan det både hjælper skader med at heale hurtigere og skaber en livsvigtig kontakt med den indre tilstand – og på den måde har holdt stress og angst for døren i de sidste mange år.
Hun har undervist i Restorativ Yoga siden 2012 og derudover uddannet 8 hold Restorativ Yogalærere samt skrevet en bog om emnet.

Kirstine er desuden indehaver af Hjerterummet, og hun glæder sig til at byde indenfor til dette særlige event – og til at skabe synergi og healende ro i samklang med den dygtige og dedikerede lydhealer Tina Marie.

TID
Fredag d. 29. december kl. 16:00-18:00

PRIS
320,-

TILMELDING
Book din plads HER.

PRAKTISK
– Tag varmt og blødt tøj på og medbring varme sokker.
– Dette event foregår på tykke uldyogamåtter
– Deltagelse kræver ingen forkundskaber.
– Alt udstyret vil være klar når du ankommer.

Tags:

Date

29 dec 2023

Time

16:00 - 18:00

Pris

320DKK
Kategori
Kirstine

Underviser

Kirstine
Phone
22260480
Website
http://kirstinestenvad.dk/

Kirstine er advanced yogalærer og indehaver af Hjerterummet. Hendes undervisning er omsorgsfuld, sansebaseret og groundende - og altid med et nærværende overblik, der tilgodeser den enkelte elevs behov.

Anden underviser

Gæsteunderviser