I Hjerterummet udbyder vi en bred vifte af ugentlige hold.
Yoga er lige så mangfoldigt som de lærere, der underviser hos os – hver underviser bringer sin egen stil, tilgang og hjerte ind i undervisningen. Det betyder, at vores hold har forskelligt tempo, fokus og udtryk, og at du altid kan finde noget, der passer til dig.
ALM. KLASSER
… for dig, der ønsker ro, nærvær og blide stræk – et lille pusterum i hverdagen.
INDHOLD
Vi sætter tempoet ned, og gennem guidede, længerevarende stræk kan både du og dit nervesystem falde helt til ro. Yin-stillingerne foregår primært siddende eller liggende og holdes i flere minutter ad gangen, så du kan fordybe dig i dit åndedræt og mærke kroppen uden hast.
Timen afrundes med afspænding – et stille øjeblik, hvor praksis får lov at bundfælde sig, og hvor du kan mærke roen brede sig i dig.
MÅLGRUPPE
Yin henvender sig til dig, som har brug for at sætte tempoet ned i en travl hverdag, og som ønsker en smidigere krop.
Her er plads til dig uanset erfaringsniveau, og her er ikke andre forventninger til dig end at du møder op og gør det, din krop har det bedst med.
UNDERVISERE
Dorte og Risa
Forkæl krop og sind med mindful og styrkende flow yoga.
INDHOLD
Du bevæger dig dynamisk fra stilling til stilling i et sammenhængende flow, hvor åndedrættet guider dig, og styrke, smidighed og stabilitet arbejder sammen.
Til Flow kan du både få sved på panden og finde ro i den afsluttende afspænding.
MÅLGRUPPE
Flow er for dig, der ønsker bevægelse, nærvær og en god blanding af alt det yoga er.
Du deltager på dine egne præmisser og tilpasser bevægelserne, så de passer til din krop – uanset erfaring eller forudsætninger.
UNDERVISER
Jannie
… er en praksis med nærvær til krop og sind.
INDHOLD
Hatha kombinerer klassiske yogastillinger med dynamiske øvelser, balancetræning, smidighed og meditativ ro.
Vi kommer hele kroppen igennem og arbejder med åndedrættet undervejs. Du vil opleve øget styrke, smidighed, balance og afspænding, uanset dit udgangspunkt. Fokus er på teknik og på at tilpasse øvelserne til kroppen og nuet.
Timen afsluttes med afspænding, hvor effekten af praksissen bundfælder sig i krop og sind.
MÅLGRUPPE
Henvender sig til dig, der vil mærke kroppen og åndedrættet, finde nærvær og bevæge dig i et tempo, der passer dig.
Holdet giver plads til at følge bevægelserne på egne præmisser – et godt sted at starte, hvis du er ny til yoga.
UNDERVISERE
Dorte, Kirstine, Mo, Jannie, Kristine
Yoga kan som sådan ikke deles op i niveauer – så det her hold er mere tænkt som en mulighed for at udforske dybere lag af yogaen.
INDHOLD
Det primære indhold er hatha vinyasa, så du vil opleve både styrke-, balance- og fokusøvelser. Vi arbejder med langsomhed i overgangene, bevidstheden i kroppen og nogle gange også lidt med mod.
Derudover er der altid både åndedrætsnærvær, afspænding og meditation.
MÅLGRUPPE
Yoga for øvede er for dig der ved hvad et hundestræk er, er vant til at lytte til kroppen og har mod på at prøve nogle lidt mere krævende øvelser, overgange og stillinger.
Det gælder altså ikke om at du er super smidig eller kan lave enarms håndstand – men at du har en vis erfaring med yoga og kender dine begrænsninger og styrker. Og er nysgerrig på at dykke dybere ned i yogaens lag.
UNDERVISER
Kirstine
Yoga kan skabe ro, nærvær og støtte nervesystemets evne til at regulere stress.
INDHOLD
Du bliver guidet i blid yoga, som primært foregår siddende og liggende. Du lander i kroppen med dybe stræk, ledrotationer og blide yoga øvelser. Derfra runder vi af med støttet guidet afspænding.
Hver gang er bygget op på samme måde, men med forskelligt indhold.
MÅLGRUPPE
Dette forløb er for dig der har brug for et åndehul – og måske også er nysgerrig på hvordan det kan påvirke din hverdag at træne dit nervesystem med specifikke øvelser fra den blideste del af yogaen.
Du behøver hverken at være smidig, i form eller have stramme yogabukser på.
Kom som du er – og med det der er.
UNDERVISERE
Kristine og Kirstine
Mærk kroppen, træk vejret dybt og få styrke og ro med til resten af din dag.
INDHOLD
Vi starter blidt og roligt med åndedrætsøvelser, og med bevægelse af rygsøjlen og kroppens led. Derfra bliver du guidet gennem blide flows, hvor du arbejder med din mobilitet og smidighed. Vi runder af med afspænding, og du går derfra med grounding og overskud.
MÅLGRUPPE
Holdet henvender sig til dig, der vil bevæge kroppen i roligt tempo, finde nærvær og mærke dig selv gennem blide og skånsomme øvelser.
UNDERVISER
Kristine
DELUXE
… for dig som ønsker blid yoga, nærvær og ro.
INDHOLD
Vi sætter tempoet helt ned på de lækre, bløde uldyogamåtter, hvor du nænsomt guides ind i langvarige, blide stræk. En praksis der kan hjælpe dig med at blive mere nærværende, øge din kropsbevidsthed og læne dig ind i din indre ro.
Du forkæles desuden med selvmassage med bløde bolde, og der er god tid til en ekstra mindful og groundende afspænding.
MÅLGRUPPE
Disse blide søndage er til når du trænger til at starte søndag formiddag med nærvær og bevægelse. Her er plads til alle, uanset om du er øvet eller nybegynder, og her er ikke andre forventninger til dig end at mærke efter, hvad din krop har det bedst med.
UNDERVISER
Dorte
Restorativ yoga er den aller blideste yogaform, som giver dyb afspænding og støtter nervesystemets evne til ro og restitution.
INDHOLD
Hovedingrediensen på disse fredage er dyb fordybelse i den restorativ yogas afspænding og ro.
Du bliver puttet og støttet af puder, tæpper og varme hænder (valgfrit). Og der er god tid til at give helt slip på ugen, på tanker der står i kø, på dybe forløsende suk – og samtidig give kroppen ro til at afspænde og genopbygge.
MÅLGRUPPE
Her er plads til dig, der trænger til en pause og en rolig overgang til weekenden.
Restorativ yoga er for alle, der ønsker at reducere spændinger, støtte kroppens og nervesystemets naturlige evne til ro og give plads til at genopbygge energi og overskud.
UNDERVISER
Kirstine, Jannie, Kristine og Mo.
