JÆVNDØGNSCIRKEL

Sig farvel til sommeren og byd efteråret velkommen med bevægelse og yoga nidra.

INDHOLD
Efterårsjævndøgnet er der hvor dag og nat er lige lange og det markerer overgangen fra den lyse sommer til den mørkere tid i efteråret. Jævndøgnet kan ses som et balancepunkt, en lille pause, lige der i overgangen der lægger op til refleksion og indadvendthed.

Vi mødes i solnedgangen og bevæger os sammen, med yoga og blid bevægelse, for at tage afsked med den lyse og energifyldte sommer, så vi herfra kan træde tillidsfuldt ind i det mørke halvår, som denne aften markeres med Yoga Nidra og plads til reflektion og stilhed. 

Yoga Nidra er en liggende praksis hvor du inviteres ind i en dyb meditativ tilstand. En tilstand der kan virke regenererende og restituerende, og hvor du inviteres ind i en tilstand af dyb og ubesværet væren.

UNDERVISER
Kristine er fast underviser i Hjerterummet, hvor hun til hverdag er at finde på vores blideste hold som Blid Yoga og Yoga mod Stress. Hun har brugt foråret på at fordybelse og har videreuddannet sig inden for Yoga Nidra, og nu står hun klar med dette event der kombinerer hendes kompetencer inden for den bevægende Hatha Yoga og den dybe Yoga Nidra.

TID
Onsdag d. 23. september kl. 19:00-20:30

PRIS
190,-

TILMELDING
Book din plads HER

PRAKTISK
– Der er begrænset antal pladser og tilmelding er bindende.
– Alt udstyr ligger klar til dig når du kommer.
– Kom i tøj, hvor du føler du kan bevæge dig frit og medbring gerne en flaske med vand og strømper/bluse til afspændingen.
– Dette event foregår på tykke uldyogamåtter