FRI DANS EVENT
Vi inviterer til et uhøjtideligt dansegulv – et bevidst og nærværende frirum hvor du kan danse på dine egne præmisser, ryste spændinger af og finde hjem i dig selv.
INDHOLD
Vi starter med en introduktion til aftenen og en blid landing på gulvet og i dig selv, før musikken tager over.
Musikken er opbygget som et dynamisk forløb, der guider dig fra det helt stille og nærværende op til et energisk, frit tempo, hvorefter vi lander blødt sammen.
Der er fuld frihed undervejs: du kan give den gas og svede, trække dig tilbage hvis du har brug for en pause, eller lade følelserne flyde frit.
Efter afspænding og centrering runder vi aftenen af med en lille snack, så du er vågen og nærværende til at danse videre hjem i seng.
MÅLGRUPPE
Aftenen er for dig, der savner/elsker/ønsker at bevæge dig frit til musik i et trygt miljø. Holdet henvender sig både til dig, der allerede kender til frie dansekoncepter, og til dig, der vil prøve noget nyt.
Du behøver absolut ingen danseerfaring for at være med. Det kræver blot lysten til at lade kroppen bestemme tempoet og bevægelserne.
UNDERVISER
Aftenen faciliteres af Kirstine Stenvad. Hun has danset alt fra jazz og jitterbug til moderne og hiphop siden barndommen – og er uddannet fra Danseuddannelsen i 2008.
Med over 15 års erfaring som yogalærer og uddannelsesleder trækker hun på en dyb, traumeinformeret forståelse for krop, intuition og nervesystem. Hendes facilitering er præcis, omsorgsfuld og skaber det absolut tryggeste rum for din kropslige udfoldelse.
TID
Fredag d. 6. november kl. 19:00-21:00
PRIS
230,-
TILMELDING
Book din plads HER
PRAKTISK
– Vi danser som udgangspunkt i bare tæer, men hvis dine fødder har brug for sko bedes du medbringe indendørssko.
– Der er begrænset antal pladser og tilmelding er bindende.
– Kom i tøj, hvor du føler du kan bevæge dig frit

