Home Kalender BØRNEYOGAUDDANNELSE – Tweens & Teens

BØRNEYOGAUDDANNELSE – Tweens & Teens

”AT FINDE RO I ORKANENS ØJE” – YOGA FOR TWEENS/TEENAGERE (12-16 ÅR)

Unge i denne alder undergår en stor udvikling både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Teens vil opleve øgede krav både fagligt og personligt, og omverdenens mange stressorer kan virke uoverskuelige i takt med, at de skal forholde sig til flere og flere samfundsmæssige aspekter og et digitalt inferno 24/7.

På modulet vil du lære, hvordan man øver og praktiserer yoga med denne aldersgruppe og introducerer yoga som en del af den gængse livsstil.

Du vil lære, hvordan du opbygger en yogasession, så den er inviterende, engagerende og udfordrende nok, og som kan give de unge uvurderlige redskaber til at styrke, forebygge, og berolige krop, tanker og følelser, når verden bliver for overvældende.

Specielle indslag: Ayurvedatips til teens, cirkusyoga og flyvende yoga/thaimassage.

INDHOLD


✔️ Almen udviklingsteori i de tidlige teenageår:
Hvordan yoga kan støtte unge med at navigere sikkert gennem teenalderens ofte turbulente vande og opbygge styrke, modstandskraft og skabe glæde.

✔️ Yogapraksis:
Sekvenser (vinyasaflow), stor fokus på individ/gruppe- og partnerøvelser, flyvende yoga, pranayama, mudras, restorative øvelser, massage, afspændingsrespons, yoga nidra, alderssvarende meditationer, guidede visualiseringer og affirmationer.

✔️ Cirkusyoga:
En hyldest til leg, glæde og gruppedynamik

✔️ Undervisningsmetodik:
Opbygning af en intelligent og afrundet yogatime, indhold, struktur tilpasset de behov, som er særligt gældende for denne aldersgruppe.

✔️ Klasseledelse:
Ritualer, affirmationer. Motivation og kommunikation. Teamspirit, ambassadører. Hvordan håndterer vi “akavede situationer”, uhensigtsmæssig adfærd.

✔️ Lærerrollen og din egenpraksis:
Du får de 7 bedste råd.

✔️ Basis anatomi og fysiologi samt sikkerhed i øvelserne:
Hvordan du via yoga kan formidle sunde kostvalg uden at være dogmatisk.Energisystemer/kroppens lag: koshas, chakraer, vayus.

✔️ Ayurveda:
Ayurvedaens perspektiv på ungdomsårene samt konkrete tips til teens – Yoga som antidote til stress.

✔️ Yogafilosofi:
At formidle yogaens gyldne principper – de 8 lemmer. Samt yoga som en livsstil, sanskrit, mytologi, de yogiske tekster.

✔️ Praktik:
Du får mulighed for at overvære en undervisningssession, hvor du deltager, samt selv udfærdige en Undervisningslektion og praktisere undervisning i yogalab.

✔️ Karma Yoga:
Min. 4 timer efter endt modul er en obligatorisk del af hovedopgaven for endelig certificering. Du vil i den forbindelse blive vejledt i, hvordan du kan få dine første praktiske erfaringer med egen planlægning og undervisning af unge.

DATOER

Torsdag d. 31. okt. kl. 8:30-18:30
Fredag d. 1. nov. kl. 8:30-18:30
Lørdag d. 2. nov. kl. 8:30-18:30
Søndag d. 3. nov. kl. 8:30-16:00

MÅLGRUPPE

Vores uddannelse er åben for alle undervisere, fagpersoner, terapeuter og private med lyst til at lege, mod på at dele og lade sig inspirere, tålmodighed til at lære, vilje til egen udvikling og høj personlig integritet. Har du allerede undervist børn i yoga, vil du blive bekræftet i din viden og lære nye tilgange og redskaber.

LOCATION

Hjerterummet Yoga
Faxe Sundhedscenter
Præstøvej 78, 4640 Faxe

Der er gode parkeringsforhold ved Hjerterummet – og også masser af overnatningsmuligheder i lokalområdet, f.eks. vandrehjemmet eller B&B.

TILMELDING

Pris inkl. manual og certifikat – 6900,-
Earlybirt indtil d. 31. august – 5900,-

Book din plads HER.

Og kontakt os endelig hvis du har spørgsmål:
namaste@hjerterummetfaxe.dk // 22260480

OBS: Dette er et selvstændigt kursus – som også kan tages som modul 3 af den samlede børneyogauddannelse. Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge.

UNDERVISERE

Kirstine Stenvad: Uddannet skolelærer, yogalærer, yogaterapeut og selvfølgelig børneyogalærer. Hun har stor erfaring med at bruge yoga til børn og teens, både som yogaklasser og i den daglige pædagogiske omgang med eleverne. Hun har mange uddannelser bag sig og afholder også selv yogauddannelser.

Samt kompetente og dedikerede gæstelærere…

DU FÅR…

▪️ Danmarks første børneyogalæreruddannelse. Nu på 14. år – Registreret og anerkendt hos Yoga Alliance Intl. med mulighed for efterfølgende videreuddannelse og fordybelseskurser.

▪️ En solid indsigt i yogaens liv og praksis, på en dybdegående uddannelse af høj faglig og professionel karakter.

▪️ Veluddannede og kompromisløse undervisere med speciale indenfor hver deres felt.

▪️ Interaktiv læring i et støttende og nærende rum af gensidig respekt.

▪️ De nødvendige ressourcer og viden til at undervise på højt fagligt niveau, sikkert og effektivt.

▪️ Realistiske forventninger til, hvad det vil sige at undervise børn i yoga og mindfulness.

▪️ Styrke og mod til at springe ud i det samt motivation, håb og støtte i din videre proces og udvikling.

▪️ Inklusiv manual, samt 25% på visse varer i webshop. Bed om rabatkode.

▪️ Som elev på vores uddannelse bliver du medlem af en lukket gruppe på FB til networking og sparring. Herudover får du adgang til alt vores studierelevante materiale på kursistsitet.

▪️ Efter aftale mulighed for supervision og rådgivning til elevpriser, samt evt. observation af hold.

LÆS MERE

Uddannelsen er skabt af og afholdes i samarbejde med Lille Yogahus

Læs al info HER

Tags:

Date

31 okt 2024

Time

Hele dagen

Info

TILMELD
Kategorier
TILMELD